Bos Biks Roleplaying Games
Annes Place
Miniatures
Anne & Bo - HOME

Anne & Bo - Home

Velkommen til vores fælles side, som opdateres når tiden og lysten er til stede.

Desigual herretøj - 14-01-2012

Butikken Dreams er begyndt at føre Desigual herretøj. Ejeren fortalte mig, at hun have bestilt to paller herretøj hjem, så der skulle være et fornuftigt udvalg i den kommende tid. Så køb tøj i butikken, hvis du gerne vil have mulighed for at købe Desigual herretøj i Danmark fremover.

Butikken ligger i Fields, Ørestaden, København. Du kan også købe online på www.dreamsshoppen.dk, men pt. er udvalget større i butikken.

Desigual - 21-02-2009

Vi kan se, at der en gang imellem klikker folk ind på vores lille hjemmeside efter at have googlet Desigual. Det er forståeligt nok, for det er et fedt tøjmærke, som er svært at få fat på i lille Danmark. Det bedste bud på at finde butikker, som fører mærket, er at kikke på butiksoversigten på www.desigual.com. Vi tror desværre kun, at Desigual findes til kvinder i Danmark. Måske lægger vi på et senere tidspunkt billeder at vores tøj på siden.

Privaten - 23-01-2009

Vi har længe gerne ville lægge billeder op på vores hjemmeside, som familie og venner kunne se, men som vi ikke ønskede at dele med resten af jordens befolkning. Det er nu blevet muligt med et område på sitet, som er beskyttet. Klik på knappen ”Privaten” for at se de nyeste billeder. Skulle vi have glemt at give adgang til nogen, så kontakt os. :-)

Iskrystaller - 23-01-2009

I juleferien var det koldt, hvilket man kunne se på de meget flotte iskrystaller, der blev dannet på et af vores Velux vinduer. Det var lidt svært at tage nogle gode fotos, da det var mørk og man skulle finde en vinkel, hvor man kunne se krystallerne. Jeg havde overvejet at vente til om morgenen med at fotografere, men ombestemte mig. Det var en klog beslutning, for de var smeltet, da jeg stod op. Men det var jo også i ferien.

Klik på billederne for at se dem i stor størrelse.

Melodi Grand Prix - 25-05-2008

Vi havde en fantastisk. Vi havde en fantastisk aften i går med 8 gæster til spisning, som senere skulle kommentere på de internationale Melodi Grand Prix. Weber grillen kom til sin ret ved tilberedningen af et par krydrede stege, hvilket var en opgradering i forhold til den Chili con carne, som vi havde stillet folk i udsigt. Så folk var positivt overraskede, selv dem som havde spist inden for at være på den sikre side. Ja, ja, så nåede man ikke lige at skrive en mail om at menuen var ændret og hvad så?

Grand Prixet var en pose meget blandet pose bolsjer. Både show, musik og påklædning var meget forskelligt, hvilket affødte mange underholdende kommentarer. Herrerne synes at være mere tilfredse med påklædningen end det kvindelige publikum ved tv’et, men hvad kan man forvente, når den ukrainske Britney klon kom på en anden plads. Hvorvidt den russiske plastik dreng, så skulle have vundet, var der stor uenighed om. Han havde jo den russiske VM og olympiske mester i kunstskøjteløb med, så det kunne jo ikke gå galt. Anne og jeg mener, at det var okay, at han vandt.

Vi håber, at de mange som ikke kunne deltage, har hygget sig med det royale bryllup, LOTRO, spædbørn, fødselsdage og hvad folk ellers skulle. :-)

Forår

Brændet - 25-05-2008

I sidste weekend kom der styr på det sidste brænde, som blev flækket og stablet. Burene af birketræ er blevet splittet ad, sømmene hevet ud, og brædderne stillet i skuret, hvor de afventet at blive savet til optændingsbrænde.

Haven - 25-05-2008

Haven forsætter med at springe ud, til vores store fornøjelse. Det ser ud til at blive endnu god jordbærsæson med alle de blomster og bær, som er på de fleste planter. Så vi må hellere til at få brugt, de bær vi stadigvæk har i fryseren fra sidste års udbytte. Mm... frisklavet jordbæris, hvilket jo er så nemt 300 g bær, 300 g yoghurt og 100 g sukker smides en halv time i ismaskinen. Så er der serveret. :-)

Familie historie

En Håndværker fra 1912 - 13-05-2008

Download - You might have to right click and choose Save to ...Her er der lidt for dem i familien, som har lyst til at læse Agner Ostenfeld Krog erindringer, så som ”Jeg kan ikke undlade at bemærke, hvor billig øl er i dag i 1982. Den gang kostede fire øl en timeløn, nu kan en svend få tyve øl for en timeløn.”

Pinsen

Tørre hug 13-05-2008

Pinsen er overstået, og hvad lavede vi så? Tja, torsdag kom en lastbil med 4 tårne brænde, og de skal jo flyttes ind i brændeskuret, så det kan tørre færdigt. Vi har læst nogle gode råd om, at brændet ikke må være tykkere end et håndled eller en ølflaske, hvis man skal udnytte det bedst muligt.

Derfor har flækøksen været flittigt i brug igennem pinsen om formiddagen og aftenen, hvor det ikke var så varmt.  En del stykker havde en underlig udformning, som ikke var til at hugge. Det vil vise sig om de overhovedet kan komme i brændeovnen til vinter. Der er omkring 19% vand i træet på nuværende tidspunkt, så det skulle gerne være under 15% i efteråret.

Haven springer ud 13-05-2008

Det har været rigtig dejligt, at være ud i haven her i pinsen, hvor solen har skinnet uden en sky på himlen, og temperaturen har været i 20’erne. Alt er sprunget ud, og gør haven spændende, selv om der er en del at lave, men det noget andet end at sidde foran en skærm hele dagen. 

Vi har været meget spændte på at se om vores souvenirs fra Amsterdam, hvor vi var i sommerferien, ville komme op af jorden. Vi har hjembragt løg til en konge tulipan og nogle ”sorte” samt hvide tulipaner, og de er sprunget fint ud. Det er sjovt at tænke på at tulipaner en gang har været et ”sikkert” investeringsobjekt i Holland, lige som aktier var det i USA før børskrakket i 1929. Bunden forsvandt på markedet også i dette tilfælde og hev en masse mægtig mægtige folk med sig ned.

Påskeferie

Potsdam og Berlin 01-04-2008

Så er vi vendt hjem efter 5 gode dage i Potsdam lidt syd for Berlin. Det var en rigtig dejlig tur selv om, at det var lidt koldere, end vi havde håbet. Det er en spændende by med gode transport muligheder. Vi boede på Pensionat Zeitlos i Babelsberg, hvilket var godt og billigt. Vi overnattede fra mandag til fredag for ca. 2600 kr. inkl. morgenmad, gratis parkering og internet adgang. Det lille hotel med 6 værelser ligger på 2. sal mens den selvstændige bar ligger i stuen. Støjen var meget begrænset selv om sporvogne og S-toge kørte lige ud foran hotellet. Det gjorde det til gengæld nemt med transport, og priserne var fornuftige 3,90 € for en dagsbillet i Potsdam og 6,30 € for en dagsbillet til Berlin. De priser kan HT og DSB ikke være med på.

Første dag slentrede vi lidt rundt i Potsdam by, som har en hyggeligt bymidte med små butikker, restauranter og cafeer. Så vi fik købt lidt fornødenheder. Om eftermiddagen var ude og se Krongut, et sted med bryggeri og cafeer, som nok havde været hyggeligere til sommer. Derfra gik vi over til Orangeriet i Sanssouci parken, der er opført af den Preussiske kongefamilie. Man kan godt se at DDR ikke brugte penge på vedligeholdelse af de historiske slotte, for der var renovationsarbejder i gang ved alle slottene i området.

Næste dag tog vi til Berlin og så det olympiske stadion, som er et imponerende bygningsværk. Vi var heldige at sæsonen lige var begyndt, så vi kunne komme ind. Derefter tog i til selve Berlin og shoppede lidt. Sko til Anne og tøj fra Desigual til mig, som vi fandt på 50% udsalg. Det var dejligt. Om aften spise vi endnu en gang på restaurant Gormann, hvor maden også var god denne gang. Vi fik 2 x 3 retter, 1/2 liter vin og en flaske for ca. 62 €, det er billigt.

De næste par dage var vi rundt i Park Babelsberg og Park Sanssouci, som begge stemplet bevaringsværdige af UNESCO. Heldigvis fik lidt mere solskin, så vi bedre kunne nyde parkerne. Vi nåede også forbi den russiske koloni og det hollandske kvarter. Potsdam er helt sikkert et sted, vi gerne vil tilbage til, måske lidt senere på året, så der er lidt mere grønt i parkerne.

På vejen hjem var vi lige et lille smut i Lübeck, som har en flot historisk bymidte.

To the top of the page